Alt du behøver vide om tarot | Stokkene 6

Tarot Wands 6
Seks Stokke

Overordnet betydning
Seks Stokke repræsenterer succes, sejr, vinde, triumf, præstation og at have fordelen. Det betyder også ros, anerkendelse, bifald og goodwill.

Beskrivelse
Seks Stokke viser en mand siddende til hest. Han sidder rank og stolt og holder en stok, hvori der er fastbundet en laurbærkrans I toppen. Dette er tegn på sejr, og manden er formentlig sejrherren. Hans hest har en grøn kappe over sig, hvilket symboliserer håbet og heldet, manden har/har haft med sig. Manden er kronet med en laurbærkrans.

I baggrunden ses et par mennesker, der også lader til at ledsage og fejre og glæde sig over begivenheden. Det er formentlig en procession eller sejrsoptog. Kortet symboliserer succes og optimisme og en tid præget af styrke og selvtillid.

Tolkning
Seks Stokke står for sejr og indikerer, at når vi har søgt længe nok, når vi har gjort alle mulige anstrengelser, så kommer det pludselige gennembrud og sejren. Det, du altså kan lære her, er at anstrengelser og selvdisciplin kan betale sig. Kortet fortæller, at du skal udføre det, du har planlagt. Der er klare indikationer på succes og store præstationer. Du har fuldendt et projekt og kan nu triumfere og glæde dig.

Kortet vil også kunne indikere, at din sejr er anerkendt, og at den derfor vil kunne føre til udvidet ansvarsområde og/eller forfremmelse. Når du trækker dette kort, er det et klart tegn på, at du står overfor et væsentligt gennembrud i forhold til kreativitet, indsigt eller perception – hvilket kan give sig til udtryk såvel på arbejdet som hjemme.

Nøgleord
Andre ord, der beskriver Seks Stokke er: fremgang, ekspansion, gode tider, fornyelse, gennembrud, lederskab, optimisme, klarhed, lykke, triumf og succesfuld fuldførelse af et projekt.

Tal
Seks er tallet for ligevægt og harmoni. I de næste seks uger eller måneder er der gode muligheder for at opleve en eller anden form for sejr, hvad angår dine kreative udtryk.

Astrologi
Jupiter i Løven. Vi oplever overflod og glæde (Jupiter) ved at have udtrykt os kreativt (Løven).

Affirmation
Jeg er succesfuld, og jeg nyder det. Når jeg sejrer, er det til gavn for hele menneskeheden.

Navigation Oversigt Navigation Træk Navigation Resume
Tarot

Ligesom I Ching menes at indeholde al østens visdom, menes tarotkort også at indeholde verdens visdom. Du kan således konsultere tarotkort og få vejledning om hvad som helst.

Et tarotsæt består af 78 tarotkort opdelt i den store arcana bestående af 22 kort, som siges at være symbolske for 22 prøvelser, som mennesket skal igennem for at få indsigt og forståelse af sig selv og universets kontekst. Hofkortene, som består af 16 kort, der refererer til mennesker, der er vigtige i vores liv, og hvad vi gerne vil mestre. Og den lille arcana bestående af 40 kort. Minor Arcana er igen opdelt i fire kategorier - Stokke, Bægre, Sværd, Mønter - som hver repræsenterer forskellige livsaspekter.

Tarot

Store ArkanaNarren | Magikeren | Ypperstepræstinde | Kejserinde | Kejseren | Hierofanten | De elskende | Vognen | Styrke | Eneboeren | Skæbnehjulet | Retfærdighed | Hængende mand | Døden | Temperance | Djævelen | Tårnet | Stjerne | Månen | Solen | Dommen | Universet

Arcana Major betyder de store hemmeligheder/mysterier. Målet er at lede mennesket fra det ubevidste til at være en del af det større, som vi er kommet fra. Dette symboliseret ved Narrens rejse. Arcana Major beskriver således menneskets spirituelle udviklingsproces gennem genfødsler – mod at blive en del af den guddommelige energi, som alt oprindeligt udsprang af. De toogtyve kort kan ses som billeder på universelle erfaringer, som hver enkelt person skal erfare i løbet af sit liv.

Tarot Pentacles

Mønter Mønternes Es | To Mønter | Tre Mønter | Fire Mønter | Fem Mønter | Seks Mønter | Syv Mønter | Otte Mønter | Ni Mønter | Ti Mønter | Mønternes Page | Mønternes Ridder | Mønternes Dronning | Mønternes Konge

Bægre Bægrenes Es | To Bægre | Tre Bægre | Fire Bægre | Fem Bægre | Seks Bægre | Syv Bægre | Otte Bægre | Ni Bægre | Ti Bægre | Bægrenes Page | Bægrenes Ridder | Bægrenes Dronning | Bægrenes Konge

Tarot Swords

Sværd Sværdenes Es | To Sværd | Tre Sværd | Fire Sværd | Fem Sværd | Seks Sværd | Syv Sværd | Otte Sværd | Ni Sværd | Ti Sværd | Sværdenes Page Sværdenes Ridder | Sværdenes Dronning | Sværdenes Konge

Tarot Wands

Stokke Stokkenes Es | To Stokke | Tre Stokke | Fore Stokke | Fem Stokke | Seks Stokke | Syv Stokke | Otte Stokke | Ni Stokke | Ti Stokke | Stokkenes Page | Stokkenes Ridder | Stokkenes Dronning | Stokkenes Konge.

Tarotkortene kan guide dig i alle livets anliggender - kærlighed, karriere, livsvalg, stort og småt. Spørg tarotkort om råd og vejledning. Træk et tarotkort og bliv tydeligere omkring dine valg.

Navigation Komplet Navigation Træk Navigation Resume
Navigation