Kinesisk astrologi | De 12 dyretegn | Slangen

Kinesisk astrologi

Slangen
Kinesisk astrologi
Slangen er rig på visdom og charme. Slangen er romantisk og en dyb tænker, der lader sig guide stærkt af intuitionen. En Slange sætter intuition og følelser over rationel tænkning og tror udpræget på sine egne indskydelser. Dette gør Slanger særdeles velegnet til enhver beskæftigelse, hvor det gælder om at være på forkant med udviklingen og kunne pejle tidens tendenser.

Slangen gør tingene i sit eget tempo og kan lige pludselig finde på at skifte ham og gøre noget helt andet. Andre undgår gerne slangen en smule, da den anses for at være en smule mistænksom og hemmelighedsfuld. Dette gør dog ikke Slangen noget, da den – skønt social engang imellem – trives bedst i sit eget selskab.

En Slange holder typisk af bøger og kan stortrives med blot at være i selskab med en bog en hel weekend. Slangen holder af livets finere æstetik og udstråler en storslået ro i konfliktsituationer.

Slangens evne til hele tiden at forny sig selv karakteriserer dens styrke til genfødsel og genrejsning. En ukuelig og stærk viljestyrke  bemyndiger slangen til at opnå de overordnede mål, uden på noget tidspunkt at miste overblikket eller glemme sagens kerne. En person født i slangens år siges at besidde mystiske kræfter og stor indflydelsesevne.

Slanger anses for at være heldige i pengesager og vil normalt have mere end nok til at leve livet fuldt ud. Slanger er – hvis ikke nærige, så i hvert fald meget påpasselige i pengesager. Slanger vil i alle livets situationer gerne lige analysere tingene på afstand, før der springes ud i noget.

Inderst inde er Slangen en smule usikker og har derfor tendens til at være jaloux og besiddende anlagt. På trods af det er Slangen dog en uimodståelig og kærlig partner.

Navigation Oversigt Navigation Udregn Navigation Partner
Forside