Kinesisk astrologi | De 12 dyretegn | Hanen

Kinesisk astrologi

Hanen
Kinesisk astrologi
Haner er sociale væsener. En drømmetype, altid ulasteligt smart klædt, meget velsoigneret og ekstravagant. Haner nyder at være centrum for opmærksomhed, at blive beundret, lagt mærke til og de kan opføre helt melodramatiske optrin, hvis de føler sig negligeret. Til trods for deres lyst til socialisering med stort set alle og enhver er Haner ikke overfladiske. De spiller med åbne kort og respekterer dem, som gør det samme.

De er overordentligt praktiske, meget logiske, indsigtsfulde, skarpsindige og begavede med fremragende analytiske evner. Deres sans for detaljer gør dem velegnet til alt, der kræver nøje analyse. Uanset gøremål er hanen ærlig og perfektionistisk.

Hanen holder af at have styr på sine omgivelser, hvilket inkluderer alle, der befinder sig dér. Haner holder sig et ulasteligt nydeligt hjem og forventer af deres partner, boligfæller og familiemedlemmer, at de har den samme høje standard. Dette kan føre til gnidninger med andre tegn, der tager lettere på disse forhold.

Det er essentielt, at Hanen har en partner, der forstår Hanens grundlæggende konservative natur. Med den rette partner er Hanen loyal, stabil, kærlig og støttende. Hvis Hanen ikke passer sammen med sin partner, vil vedkommende ofte føle sig noget i retning af en optrædende statist i Hanens private teaterforestillinger.

Hanen kan med fordel lære at værdsætte sit hjerte og sjæl lige så meget som dens gode udseende. Ligeledes kan Hanen ofte med fordel øve sig i filosofien om “lev og lad leve” og lade være med at blande sig så meget i ,hvordan andre mennesker lever deres liv.

Navigation Oversigt Navigation Udregn Navigation Partner
Forside